Psykoterapeutisk session

Træningsterapi i forbindelse med, at jeg går på 3. år af en 4-årige Integral psykoterapeutuddannelse – godkendt af Dansk Psykoterapeutforening.

Vi møder alle udfordringer på vores vej gennem livet. Nogle af dem kan sætte sig dybe spor i os og måske endda vælte os om kuld for en stund, mens andre kan opleves som hverdagsproblematikker, dilemmaer og/eller triggers (der dog også kan have dybe spor bag sig).

Fælles for de udfordringer, vi har og støder på i livet, er, at de er potentielle portaler for udvikling, personlig vækst og deraf en mere bevidst livsudfoldelse.

Psykoterapi er derfor for alle – uanset om du står med en akut udfordring i livet, føler dig fastlåst, oplever vanskeligheder i bestemte relationer eller om du blot ønsker at selvudforske og finde dybere ind i kernen af den, du er.

Eksempler på temaer, der kan inspirere til at begynde i terapi:

  • Selvværd, selvaccept og selvkærlighed

  • Samliv, udfordrende relationer & grænsesætning

  • Sygdom, død & sorg

  • Stress, overbelastningsreaktioner, depression & angst

  • Tankemylder og mental uro

  • Skilsmisse, overgange i livet & ændrede livssituationer

  • Chok, traumer og frygt

  • Ensomhed, mangel på mening og livsgnist

  • Selvbillede, selvforståelse og identitetskrise

Tusind tak, kære Tine – tak for dig og din værdifulde støtte og guiden. Det er så healende at mærke dit gennemkærlige væsen. Jeg er meget taknemmelig for, at du vil være med på min rejse.
— Freja, 31 år

Vi heler i relation

Derfor anser jeg relationen som det absolut vigtigste element i terapien. Mit ønske vil derfor til enhver tid være at skabe et trygt, rummeligt og omsorgsfuldt rum, hvor du kan være forvisset om, at du vil blive mødt i, hvad end der måtte blive delt.

Som spaceholder er desuden min fornemmeste opgave at holde rummet, som for mig betyder at være indfølende, neutral, rolig og autentisk nærværende.

Formålet i alle sessioner vil være at skabe et mulighedsrum, hvor vi sammen – og uden at dømme – kan gå på opdagelse i det, der fylder for dig.

Kun du kan gå vejen, men du behøver ikke at gå den alene. Lad mig være din støtte, stifinder, lygteholder og guide.

Min terapeutiske tilgang er ikke traditionel psykoterapi eller samtaleterapi, idet jeg kombinerer den Integrale Psykoterapi med energetisk transformation, psykosomatiske indsigter og så lader jeg min guidning være informeret af dit Human Design.

  • En større bevidsthed om dig selv, dine ressourcer, skygger og mønstre

  • Færre konflikter i både din indre og ydre verden

  • Nye perspektiver og måder at se dig selv og omverdenen på

  • En øget selvforståelse, selvaccept og selvkærlig væren

  • Et højere selvværd, en større tro på dig selv og dine evner

  • Forbedrede relationer

  • Mere energi og mentalt overskud

  • Mere indre ro, en øget grounding og forbindelse til dig selv

  • Kontakt til din krops visdom og tillid til at navigere efter den

  • En oplevelse af større personlig frihed

  • …og meget, meget mere.

Med det sagt, er terapi ikke et quick-fix. Det tager tid at skabe bæredygtige og varige indre forandringer, som også smitter af på din ydre virkelighed. I mange tilfælde vil du dog kunne mærke en forskel indeni dig efter blot et par sessioner.

Det kan du få ud af terapi:

Tine er som facilitator enormt stærk på en meget blid måde. Man føler sig straks set og velkommen i hendes rum. Som guide eller facilitator udstråler hun en kæmpe ro, et groudende væsen, et intuitivt spejl, en hjertelig karakter og en inuitiv stærk guidning. Det har været en berigende rejse for mig – og jeg er kommet i kontakt med mig selv på en helt ny måde.
— Oriana, 31 år

ID Psykoterapi

  • ID Psykoterapi står for Integral og Dynamisk Psykoterapi.

    Det integrale aspekt betyder, at der er tale om en holistisk, helhedsorienteret og inkluderende tilgang = der inddrages så mange perspektiver på samt dimensioner af os mennesker som muligt.

    Det dynamiske aspekt dækker over, at vi inden for ID psykoterapi tilpasser vores tilgang med udgangspunkt i den enkelte klient fremfor at søge at få klienten til at passe ind i en bestemt metode eller teoretisk ramme. Vi er alle komplet unikke væsener, og vi har derfor også brug for forskellige tilgange til terapi.

  • ID referer også til dét, at ID Psykoterapi har et stærkt identitetsorienteret fokus.

    På hjemmesiden for ID Psykoterapi står der følgende herom – og da det er skrevet så utrolig præcist og letforståeligt, får du det i sin direkte form:

    “Vi befinder os alle i skiftende sindstilstande i løbet af en enkelt dag eller måske endda indenfor timer eller minutter. Sommetider er vi rationelle, sommetider emotionelle, nogle gange nærværende og andre gange åndsfraværende.

    Vores aktuelle sindstilstand er helt afgørende for såvel vores dømmekraft som vores valg. Den påvirker i høj grad forholdet til både os selv og andre.

    Indenfor ID psykoterapi ser vi vores skiftende sindstilstande som et resultat af, hvilken side af personligheden, vi fra øjeblik til øjeblik er identificeret med og dermed møder diverse livssituationer ud fra.

    Derfor bliver man som ID psykoterapeut uddannet til at hjælpe mennesker med at opdage, integrere og bryde identifikationen med automatiske og ubevidste sider af personligheden, så det bliver muligt at møde livet fra mere konstruktive og kreative sindstilstande.”

  • Den grundlæggende tilgang til terapi og udvikling inden for ID Psykoterapi er de 3 lag af identitet.

    • 1. lag: Det reaktive Selv

    • 2. lag: Det kreative Selv

    • 3. lag: Det Essentielle Selv

    Det Reaktive Selv
    Her er vi identificeret med bestemte selvbilleder (personlighedssider), dvs. at vi har særlige forestillinger om os selv, som vi ubevidst reagerer ud fra. Når vi er reaktive vælger vi således ikke selv vores respons i en given situation. I stedet reagerer vi mere eller mindre pr. refleks (automatisk).

    Det Kreative Selv
    Det Kreative Selv er det lag af vores bevidsthed, hvor vi holder hjertet varmt og hovedet koldt, som mine undervisere plejer at sige. Herfra reagerer vi ikke pr. refleks, som vi gør fra det Reaktive Selv – vi agerer i stedet bevidst. Vi søger heller ikke at forsvare bestemte selvbilleder, men har her en langt mere nuanceret opfattelse af os selv, og derfor kan vi kreativt anvende mange forskellige sider af vores Selv. Det betyder dermed også, at vi herfra det Kreative Selv ikke har en masse investeret i, at andre skal opfatte os på en særlig måde.

    Fra det Kreative Selv lever vi ud fra vores bevidste værdier og tager selv ansvaret for at skabe det liv, som for os er meningsfyldt, kærligt, værdigt og ikke mindst glædeligt.

    Det Essentielle Selv:
    Det Essentielle lag af bevidsthed er vores værenskerne – vores essens – vores sjæl. Her er der ingen selvbilleder, ingen identitet. Det er ren væren.

    Når vi har kontakt til dette lag af os, er hverken oplevelsen af frihed, glæde, kærlighed eller mening afhængigt af noget udenfor os selv. Vores oplevelse af livskvalitet er altså ikke af en bestemt kærlighedsrelation, af anerkendelse fra chefen, af vores materielle status eller karriere.

    En selvudviklingsproces betragtes indenfor ID Psykoterapi som en bevægelse fra vores Reaktive Selv til vores Kreative selv og videre til vores Essentielle Selv ,velvidende at vi alle vil blive ‘taget af’ en eller flere reaktive sider dagligt. Det er en del af det at være menneske, og dermed komplet uundgåeligt, MEN jo mere bevidste vi er, des større kreativitet og autenticitet – og jo flere essenskvaliteter kan vi få ind i vores væren.