Vi mennesker og naturen både hænger og hører sammen 🤍

Vi mennesker ER natur - også selvom den erkendelse er langt væk for manges vedkommende. Vi har “købt” narrativet om, at der findes et ‘den’ og et ‘os’, selvom vi i virkeligheden er ét.

Alt levende på denne jord er forbundet. Vi hænger sammen - og vi påvirkes derfor også indbyrdes af hinanden.

Moder Jords skæbne er dermed også vores og vice versa.

Tankevækkende, ikke sandt? 💭

Det er det for mig.

Men faktisk har det altid været soleklart for mig, at vi både hænger og hører sammen. En sandhed, jeg altid har mærket dybt i krop, mit hjerte og min essens.

Jeg har dog også selv oplevet at komme så langt væk fra mig selv og min egen natur (i ren og skær overlevelse i det her til tider skøre samfund), at jeg for en stund glemte det.

Men ikke længere – og aldrig igen! ❤️‍🔥🌲

Min drøm er, at jeg i mit virke kan arbejde FOR menneskeheden OG naturen som den enhed, vi er.

Jeg ønsker at bidrage til at øge den menneskelige bevidsthed - hos et individ ad gangen - sådan at mange flere får muligheden for at vågne op til erkendelsen om, at det er inden for vores rækkevidde at understøtte og skabe harmoni, kærlighed, lys og fred på Jorden. 🕯️🕊️🤍✨🤲 Vi kan gøre en stor forskel for både hinanden og for planeten. Det er på ingen måde for sent.

Lad os sammen hæve blikket, åbne øjnene, hjertet og vores bevidsthed for det, der er lige foran os - og huske på, at Jordens skæbne også bliver vores skæbne - fordi vi ER FORBUNDNE. ♾️

I lys og kærlighed,
Tine ✨

Forrige
Forrige

Vores ego-sider skal mødes med anerkendelse og kærlighed…

Næste
Næste

Målet er ikke at leve et liv uden modstand, kriser eller udfordringer.Tværtimod.